OM os

soSouvenir skaber i et tæt samarbejde med kunden, souvenirs med både design- og funktionsværdi, formidling, æstetik og brugerglæde. Vi arbejder med flere designretninger og produktområder, men fælles for dem alle er et stærk visuelt udtryk med egne eller andres illustrationer, indbygget formidling, gode materialer - og ’design med kant’ for at produkterne fremstår med et moderne udtryk.

Med en fælles vision drager vi stor fordel af at sammenlægge mangeårige og vidt forskellige kompetencer til at komme hele vejen rundt om en ny og anderledes tilgang til et gammelkendt begreb, nemlig souveniren.

Anne Hviid Nicolaisen er uddannet bachelor i videnskabelig og naturhistorisk illustration fra Lancaster University i England og hun har igennem en 15-årig karriere som illustrator bl.a. udarbejdet samtlige illustrationer til store medicinske og botaniske opslagsværker for anerkendte forlag. Anne har i tætte samarbejder med udstillingsarkitekter og zoologer fra både Givskud og Odense ZOO udført illustrationer til deres anlæg. Alle Annes illustrationer udføres i hånden.

Charlotte Eltang Wengler er uddannet grafisk designer fra Designskolen i Kolding. Hun arbejder i dag fortrinsvis med design på 3D elementer, især med fokus på emballage og storytelling. Lotte har i sit lange virke som grafiker desuden arbejdet med layout af bøger, foldere og grafiske identiteter. Hendes signatur er det enkle design med dybde og gerne en skæv vinkel.