Fuld fart frem, Herning kan glæde sig og hunde med hul i hovedet...

Så er vi tilbage, desværre ikke så solbrune som ønsket, men veludhvilede og klar til at tage fat på de mange spændende opgaver som vi allerede har i gang og dem som venter.

I går modtog vi fine pre-shipment prøver på nye produkter vi har designet i et samarbejde med Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum. Vi glæder os meget til at vise jer hvad vi har lavet til dem og kan bare sige at inden så længe lander der souvenirs med fugle i guld og Helheste i massere af farver i Herning.

Ude over CHpea er vi i gang med at designe en større kollektion sjove og anderledes souvenirs til M/S Museet for Søfart i Helsingør, souvenirs fyldt med tatoveringer, striber og arkitektur og så er der noget med nogle hunde med små huller i hovedet......!!!

Det er så dejligt at være tilbage:-)

Kontakt os endelig hvis I vil vide mere om soSouvenir og hvad det er vi kan tilbyde....

IMG_9523.jpg

En masse nye kunder og nu velfortjent sommerferie

VACATION MOOD - ON

Første halvdel af 2017 er drønet forbi med raketfart og soSouvenir har haft forrygende travlt med møder og salgsture rundt i hele landet og med design af custommade produkter til både eksisterende kunder og nye spændende kunder.

Og vi er meget stolte og glade over at kunne fortælle at vi nu kan tilføje Øhavsmuseet Svendborg, Arresten Svendborg, Trelleborg, M/S Museet for søfart og Ny Carlsberg Glyptotek til kundelisten.

Vi vil nu klappe computeren sammen og sætte mobilen på lydløs og holde ferie de næste 2 uger.

Rigtig god sommer - Nyd den og hinanden.

AXEL SALTO kunne også male..

Vi er utrolig glade og stole over at kunne fortælle at vi har fået en ny og spændende kunde - CLAY Keramikmuseum Danmark.

I forbindelse med åbningen af udstillingen AXEL SALTO - STENTØJSMESTEREN har vi udarbejdet en postkortmappe med smukke og farverige akvareller udført af Axel Salto. Mappen indeholder 6 dobbeltkort og tilhørende konvolutter og en fin formidlingstekst om mesteren selv.

Er du på de kanter kan vi på det varmeste anbefale at køre en tur forbi og se den meget informative og spændende udstilling om Axel Salto - og resten af det smukke museum.

https://claymuseum.dk/

 

CLAY_salto_banner.jpg

En vellykket messe

Så har vi atter vendt snuden hjemad efter nogle fantastiske dage i det jydske og ODMs messe i Aarhus.

Vi fik bygget os en fin stand - vores første nogensinde, og den var godt besøgt at glade og meget interesserede museumsfolk fra nær og fjern. Endnu engang har vi fået at mærke og at høre at vores mission om at tage souveniren alvorligt er den rette vej at gå og vil glæder os til de mange nye møder som vi har fået i kalenderen.

Her lidt stemningsbilleder fra messen.

Endnu et produkt er landet - og du skal i **** og ramme....

Som tidligere skrevet designer og udvikler soSouvenir unikke og custommade souvenirs i et tæt samarbejde med den enkelte kunde og armbåndet som netop er kommet til salg i butikken på Skagens Kunstmuseer, er endnu et eksempel på dette.

Ideen fik vi da Skagen Kunstmuseer for os er lige med fantastiske malerier af blandt andet Krøyer og Ancher, hængt op side om side i store og smukke guldrammer.

Så efter en dag på museet omgivet af enestående kunst, ja så synes vi det vil være nærliggende at du selv kan være et lille kunstværk i ****   og ramme:-)

NYHEDER fra soSouvenir

JAHHHH:-)

Så kan vi endelig løfte lidt mere af sløret for nogle af de mange produkter vi her i foråret har udviklet til Skagens Museum.

I et tæt samarbejde med museet har vi designet de smukkeste og blødeste 100% cashmere tørklæder, håndvævet i Nepal. Tørklæderne findes i 2 forskellige design og er en del af en større serie udarbejdet specielt med fokus på Thorvald Bindesbøll og hans unikke mønstre i skønvirkestilen.

Serien rummer desuden lækre muleposer i 3 design, en postkortmappe med 6 forskellige af Bindesbølls motiver og snart lander der paraplyer og madkasser. Og så har vi også lige lavet en keyhanger med museets fine nye logo på.

Vi håber i kan lide det - kom endelige med ris eller ros - TAK

Og så er det ellers afsted til Skagen og shoppe:-))

Så er det officielt!!!

Pludselig gik det stærkt og hvor svært kan det egentlig være, når vi nu har talt om det så længe. En realitet er det! 18 januar 2016 blev Lotte og jeg partnere i soSouvenir IVS. Vi fejrer det med maner og champagne, mens vi sidder og folder små æsker og taler om hvordan næste dags møde med en stor ny kunde mon bliver!

Mødet gik over al forventning og tog 9 timer!

Vi er nu godt en måned gamle - lærer nyt hver dag og har en fest med at lave custommade souvenirs - som vi snart vil vise frem og som du kan få fingrene i til sommer!